Tag din uddannelse online

På EUC Nordvestsjælland ønsker vi at følge med den teknologiske udvikling. Derfor bliver det nu muligt at følge online undervisning for erhvervsuddannelserne kontor, handel, event og detail. Første online hold starter allerede her i maj. 

Større grad af frihed
Med online undervisning, kan elever få mulighed for at studere på skæve tidspunkter og hjemme i egen bolig, hvilket giver en stor frihed. Onlineuddannelserne har også den ekstra fordel, at de udbydes hele året, hvilket betyder, at man kan begynde på uddannelsen, når det passer ind i ens planer. Det bliver desuden muligt at komme i kontakt med onlineundervisere, som står klar til at hjælpe – også om aftenen og i weekenderne.

Alt man skal have til rådighed er således internet, samt en computer eller bærbar, hvorfra man kan få adgang til alle undervisningsmaterialer, videoundervisning m.m.    

Flere fordele ved online undervisning
Fjernundervisning kommer dem til gode, som af den ene eller anden grund, ikke kan eller ønsker at møde i skole fra 8-16 hver dag. Det kan f.eks. være dem som ønsker at studere ved siden af et deltids- eller fuldtidsarbejde, eller dem der har svært ved at få uddannelse og familie til at hænge sammen, og derfor ønsker en større grad af frihed.

”Vi har længe glædet os til at kunne udbyde denne form for undervisning, hvor man tilgodeser de elever som ikke ønsker en traditionel undervisningsform", udtaler Steffen Lund - direktør for EUC Nordvestsjælland.

 Du kan læse mere om online undervisning her.

 

online undervisning