Teknisk isolatør vinder lærlingepris

Elias Geert-Jørgensen, teknisk isolatør fra EUC Nordvestsjælland, har vundet årets lærlingepris 2017. En pris, han blev hædret for af Dansk Industri Vestsjælland. 

Elias hædres for sit arbejde på arbejdspladsen Norisol A/S i Skælskør, hvor han har gjort et fremragende indtryk.

- Elias er knalddygtig! I de år, vi har haft ham, har han udviklet sig rigtig meget. Han kan stort set mestre alt inden for teknisk isolering, og det kan han, fordi han brænder for sit fag, lyder de rosende ord fra virksomheden. 

Udover de faglige kvaliteter blev Elias også rost for at være en god kollega med et altid positivt sind og et godt humør. 

Vi ønsker Elias stort tillykke med den flotte pris!

teknisk isolatør lærling 1