Nye studieboliger i Kalundborg

Der er nu endnu en god grund til at tage sin uddannelse i Kalundborg. Når de forskellige uddannelser går i gang efter sommerferien, står der nemlig 15 nye studieboliger klar.

Dermed bliver det nu endnu nemmere at være ung studerende i Kalundborg, da en tryg boligbase tæt på studiet er med til at give et godt studieliv.

Attraktive faciliteter
Boligerne vil blive placeret centralt i Kalundborg midtby med udsigt til den ikoniske 5-tårns-kirke. Der vil være masser af gode faciliteter i nærområdet; bl.a. Kalundborg Havnepark, forskellige sportsbaner og gågaden med caféer, butikker, barer og restauranter. 10 minutters gang fra boligen ligger Kalundborg Station, hvorfra man fx kan køre i tog til København og i bus til Slagelse. 

Er du interesseret i en af de nye boliger, så skriv til flyttilkalundborg@kalundborg.dk.

Læs mere om de nye studieboligere her. Du kan se en plantegning over boligerne her.

Illustration af studieboliger