Den gode historie

axel shabani13

Det er ikke altid nemt det der med at gå i skole og sidde med næsen i en bog. Det var det heller ikke for Axhi Shabani, der havde det svært med både skolefag og koncentrationen. Han prøvede derfor forskellige uddannelsesforløb, herunder grundforløbet til mekaniker, og en produktionsskole. Der var ikke rigtig noget af det som passede til Axhi.

Heldigvis startede Axhi for 2 år siden på et EGU (erhvervsgrunduddannelse) forløb hos Bin2Bil. Forløbet udløb, men det bar alligevel frugt med sig. Værkstedschef Ole Augustinussen kunne se det potentiale der lå hos Axhi, så der blev lagt en plan. Axhi skulle prøve at starte på personvognsmontøruddannelsen på EUC Nordvestsjælland, med start som ny mesterlære.

  axel shabani23

Endelig fandt Axhi sin rette hylde. Han har været rigtig glad for at være i virksomheden, og har et godt samarbejde med svenden Tommy, som har været en stor støtte i Axhis uddannelse.

Virksomheden er faktisk så glade for Axhi, at de har tilbudt ham et job som personvognsmontør når han har afsluttet sin uddannelse den 31. januar 2016.

Vi ønsker Axhi alt held og lykke, og thumbs-up til Bin2Bil for at give Axhi en chance.

Tekst og foto: befj@eucnvs.dk