Vores 10. klasse, fra afdelingen i Fårevejle, hygger sig sammen på deres studietur i London lige nu.

De har allerede nået at besøge flere af de forskellige spændende steder i byen.

Deriblandt det imponerende Sct. Pauls Cathedral – en stor anglikansk domkirke i centrum af London, som er sæde for biskoppen af London. Og turen er da lige også gået et smut fordi et af de mange dejlige og inspirerende food markeds, man kan finde i byen, og det store pariserhjul, London Eye.

Fårevejles 10. klasse er et spændende bud på en anderledes 10. klasse, der giver mulighed for at deltage i mange spændende aktiviteter, udover vores studietur. Det kunne f.eks. være vores hyggelige filmaftener, vores forskellige ekskursioner og vores virksomhedsbesøg.

Og netop f.eks. virksomhedsbesøgene og ekskursionerne sammen med vores brobygningssamarbejde med virksomheder, er noget af det, der er en kæmpe fordel ved vores 10. klasse. Det er med til at give en fornemmelse af de forskellige erhvervsuddannelser, samtidig med at man får sin 10. klasse.

Derudover er det også bare en utroligt hyggelig skole med et lille og trygt miljø. Her er der mulighed for at blomstre, i kraft af skolens fokus på at give den enkelte de bedste betingelser – både fagligt, personligt og socialt.