Åbent hus i Fårevejle

Kom til åbent hus lørdag 30. november 2019 på EUC Nordvestsjællands afdeling i Fårevejle (Rådhusvej 75A, 4540 Fårevejle).

Det vil foregå i tidsrummet kl.10:00-12:00, hvor både elever, lærere og ledere vil stå klar til at tage imod gæster, og sørge for, at der er rig mulighed for at høre om de spændende uddannelser, vi har i Fårevejle. Der vil være rundvisning på skolen, gode og spændende snakke om uddannelserne, og en lille forfriskning til gæsterne.

Du vil kunne høre om følgende uddannelser:

  • 10. klasse ERHVERV (10. mad, 10. værksted og 20-20)
  • Fagretningen ”Mad, ernæring, gastronomi og oplevelser” (som du tager på grundforløb 1)
  • Fagretningen ”Byg et hus” (som du tager på grundforløb 1)
  • Gastronom-uddannelsen
  • Tjener-uddannelsen
  • Ernæringsassistent-uddannelsen

Afdelingen i Fårevejle vil tage varmt mod alle interesserede gæster, og fortælle om deres uddannelser f.eks. indenfor fødevarebranchen og byggeri. Begge brancher har gode fremtidsudsigter, idet der er stor efterspørgsel efter både elever og færdiguddannede.

Og hvis du f.eks. er interesseret i at kombinere 10. klasse med en erhvervsuddannelse, så er 10. klasse ERHVERV måske det helt rette valg.

EUD 10 mad og EUD 10 værksted giver mulighed for at snuse til nogle af de forskellige erhvervsuddannelser, samtidig med at man tager 10. klasse. Derigennem kan man blive klogere på, om det er noget man vil uddanne sig indenfor efter 10. klasse.

10. klasse 20-20 derimod er for dig, der ved på forhånd, at erhvervsuddannelsen er det rette, og simpelthen ikke kan vente med at komme i gang. Her har man chancen for at tage uddannelsens grundforløb samtidig med 10. klasse.

Kom og mød os, hør nærmere om vores uddannelser, og snak med vores elever om, hvordan det er at gå herude. Og smag endelig på vores forfriskninger, lavet fra bunden og med egne råvarer fra afdelingens eget haveområde.

2019-11-11T13:47:14+00:007 november, 2019|