Tilbage i oktober 2019 blev vi godkendt til at tilbyde hele den 2-årige stilladsuddannelse på EUC Nordvestsjælland i Audebo. I den forbindelse har vi fået besøg af stilladsinformation.dk som kom forbi for at høre nærmere om vores stilladsuddannelse og for at se skolen.
En snak med stillads-faglærer Martin Neess
Under besøget fik stilladsinformation.dk en snak med vores stillads-faglærer Martin Neess om vores stilladsuddannelse i Audebo. Her nævnte Martin bl.a., at vi startede vores første stillads-hold op i december, og det næste stillads-hold starter til august 2020. Her har vi fået en del ansøgere, der har fået plads på uddannelsen, men vi har stadig plads til at optage flere. Vil du starte på stilladsuddannelsen hos os, kan du kontakte vores kursussekretær Lis Lynge Hansen, telefon: 7229 0305.
Truck, kran og stort kørekort kan fås samme sted
Under stilladsuddannelsen er det et krav, at man får truck, kran og stort kørekort, og alle disse tilbyder vi også i vores afdeling i Audebo. Det vil sige, at eleverne på stilladsuddannelsen kan få alle de nødvendige kompetencer og certifikater i forbindelse med uddannelsen samme sted.
Derudover udbyder vi også kurser, hvor man kan lære at bruge en teleskoplæsser, hvis det skulle blive aktuelt i stilladsuddannelsen.
Skolehjem i smukke omgivelser
Vil du gå på vores stilladsuddannelse i Audebo, men bor langt væk, så kan du bo på vores skolehjem under uddannelsen, hvis du opfylder reglerne om overnatning.