Torsdag var der latter, smil og koncentrerede børneansigter i tømrerværkstedet hos EUC Fårevejle.

Tømrerlærer Henrik havde nemlig inviteret skolegruppen fra SpilOp’en i Asnæs, til et par sjove timer i værkstedet, hvor der bl.a. var fokus på bæredygtighed og læren om værktøjer.

Børnene fik prøvet kræfter med at hamre og save og de fik kreeret en masse flotte ting, ud af det træ, der var tilovers fra tømreruddannelsen.

Da de 23 børn havde knoklet i et par timer var der lækre pandekager til alle.

Pandekagerne blev, i dagens anledning, lavet af en håndfuld 10-klasseselever, sammen med underviser Nicoline.

De lækre pandekager vakte stor begejstring hos børnehavebørnene og var tiltrængt, efter et par hyggelige timer i værkstedet.