Café er nok ikke lige det første man tænker, når man træder indenfor. Ingen summen af talene gæster eller duften af kaffe, som man ellers for det meste forbinder med caféer. Selvom caféen har den mest naturskønne udsigt man kunne tænke sig, er der ikke ret mange, der kender til dens eksistens.

For caféen er nemlig en del af Plejecentret Baeshøjgård, og udadtil kan man fejlagtigt tro at det er en kantine for personale og beboere. Og det er da også i dag de primære brugere af caféen.
Men centeret rummer faktisk mere end bare plejeboliger og et genoptræningscenter. De har nemlig også en café. Eller i hvert fald faciliteterne til en café.


“Det er et meget sterilt og lidt kedeligt område. Det kan være svært at få øje på at man rent faktisk kan købe mad her og også at det er for alle“, siger leder af centeret Lene Damm om den nuværende café.
Og det er så her vores business-elever fra grundforløb 1 og 2 samt EUX kommer ind i billedet. De skal hele ugen brainstorme på idéer til, hvordan caféen kan udvikle og forbedre sit koncept, herunder indretning, menu og aktiviteter, samt forbedre markedsføringen, for at øge salget i caféen til de nuværende brugere, samt evt. tiltrække flere gæster fra lokalområdet til caféen. Fredag skal de bedste idéer fremlægges for lederen og personale.


Projektet er et tværfagligt projektforløb, hvor eleverne bl.a. skal bruge deres viden fra business-fagene afsætning og erhvervsøkonomi.
“Med projektet får eleverne mulighed for at prøve noget af det de har lært i teorien i klasselokalet, og prøve det af i praksis”, siger underviser for EUD og EUX business Ivan Froggaard.
Plejecentret Baeshøjgård er et selvejende plejecenter under OK-fonden. Til centeret høre 48 plejeboliger til, og rummer udover et genoptræningscenter også et varmvandsbassin, der bl.a. bliver brugt til gravid- og babysvømning. Læs mere om centeret på deres hjemmeside: www.baeshoejgaard.dk.