Dansklærer til Karriere Start

Dansklærer til Karriere Start2019-02-08T12:36:02+00:00

Underviser og mentor til Karriere start og Uddannelsessporet

Vi søger en lærer med undervisningserfaring i faget dansk til en fuldtids projektansættelse.

Karriere Start er et forløb for unge ledige mellem 18-30 år, som endnu ikke har gennemført en uddannelse, og derfor skal klargøres til at træffe det rette uddannelses-og/eller jobvalg. Til vores engagerede team søger vi nu en dygtig mentor med danskfaglig baggrund.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • At undervise i dansk på mange niveauer
  • At danne relationer og arbejde anerkendende
  • At samarbejde med eleverne om realistiske mål og valg.
  • At samarbejde med eksterne samarbejdspartenere.
  • Skriftlig dokumentation i form af statusrapporter, forløbsbeskrivelser, fremmøderegistrering mv.

Dine kompetencer:
Vi leder efter en profil, der brænder for arbejdet med de udfordrede unge. Du er rolig, rummelige og kan navigere i en konstant omskiftelig hverdag med fart på. Du har en faglig professionel tilgang til de unge og kan skabe den gode relation og være vedholdende i kontakten til de unge. Vi har fokus på succeser, på det der virker og på at møde den unge på en respektfuld og ansvarlig måde.  Det er væsentligt, at du er mødestabil, venlig og rolig.

Vi vægter ansøgere der:

  • Har en relevant uddannelse i forhold til målgruppen.
  • Har erfaring med at arbejde med målgruppen.
  • Har erfaring med skriftlig dokumentation, dansk faglig screening og handleplan.
  • Kan arbejde anerkendende og tillidsbaseret.
  • Er fleksibel, rummelig og mødestabil.

Vi tilbyder:
Du vil komme til at arbejde i et engageret og fagligt stærkt team med base i Kalundborg. Herudover vil du få en masse andre kolleger med mange forskellige fagligheder. Vi har højt til loftet, stor arbejdsglæde og altid plads til et godt grin.

Praktisk:
Vi ønsker en der kan starte hurtigst muligt. Vi vil derfor indkalde til samtale løbende frem til vi har fundet den rigtige kandidat.

Hør mere om jobbet hos:
For yderligere oplysninger om jobbet henvises til Mie Alving på tlf. 61 93 86 55