Alle vores 10. klasse-elever i Fårevejle har klaret deres eksamener, og det blev derfor tid til at fejre dem ved en lille og hyggelig dimission mandag 21. juni 2021.

Uddannelsesleder Channe Schülein bød alle velkommen, og så startede fejringen af eleverne med fællessang efterfulgt af taler fra både uddannelsesleder og lærere.

Derefter blev eleverne kaldt op en efter en, og så fik de udleveret deres beviser af deres lærer og fik en flot rose sammen med deres beviser.

Dimission sluttede af med lækre forfriskninger, der var lavet af vores elever på maduddannelserne.

Vi ønsker alle vores elever stort tillykke med beviserne.