Onsdag 19. august 2020 var en ganske særlig dag på EUC Nordvestsjælland. Her fejrede vi nemlig vores direktør Steffen Lunds 25 års jubilæum som statsansat. Det skete ved en udendørs reception på Absalonsvej 20, hvor et hav af mennesker var mødt op for at fejre Steffen.

Mange flotte ord
Talerne ved receptionen denne solrige onsdag i Holbæk kom bl.a. ind på Steffens stærke indsats med at udvikle skolen. Første taler var formand for EUC Nordvestsjællands bestyrelse Niels-Henrik Dreesen. Han takkede Steffen for hans fantastiske arbejde og engagement som manden i spidsen for EUC Nordvestsjælland.

Dernæst gav vicedirektør Malene Grandjean gæsterne et humoristisk indblik i Steffens såkaldte personalemappe. Det viste sig dog, at personalemappen var en metafor, for med sig havde Malene en værktøjskasse – en tydelig tråd til erhvervsuddannelsernes praksislæring, som Steffen også selv bestrider, og til hans mange former for ledelsesværktøj, som han har anvendt gennem sine mere end fire år i spidsten for EUC Nordvestsjælland.

En personlig GASTRO-forside
EUC Nordvestsjællands chefgruppe med Karen Marie Christensen, rektor fra Allikelund Gymnasium, i spidsten gav Steffen en sjov og anderledes gave med afsæt i, at Steffen er glad for god mad. Gaven var nemlig en GASTRO-forside, hvor de hver især havde bidraget med citater, der på forskellig vis siger noget om Steffen som både leder og privatperson.

Steffen Lund siger tak
Afslutningsvis takkede Steffen for det flotte fremmøde, de fine taler og de mange gaver, inden han slog fast, at han ser frem til mange flere år som statsligt ansat og mange flere år på EUC Nordvestsjælland.

Hør Steffen fortælle om dagen her: