Fra august 2022 udbyder vi to forskellige erhvervsrettede 10. klasse-retninger: EUD10 og COMBI10 i vores afdeling i Holbæk på Absalonsvej 20.

Et anderledes 10. skoleår

Med en 10. klasse hos os i Holbæk får du et oplevelsesrigt 10. skoleår, hvor du får lov til at prøve kræfter med forskellige erhvervsuddannelser og arbejde praktisk. Samtidig vil du også styrke din faglighed i dansk, engelsk og matematik.

På EUD10 og COMBI10 har du nemlig tre dage med undervisning i dansk, engelsk og matematik og to dage med praktisk undervisning.

Er du i tvivl om hvilken ungdomsuddannelse, der er for dig, så er en af vores erhvervsrettede 10. klasse-retninger lige noget for dig. Her får du mulighed for at blive klogere på dig selv, dine interesse og styrke din faglighed.

10. klasse hos os giver dig adgang til både de erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser.

Tilmelding

Vil du starte på en af vores 10. klasse-retninger i Holbæk, tilmeld dig på optagelse.dk inden 1. marts 2022.

Har du spørgsmål til vores 10. klasse i Holbæk, så er du altid velkommen til at kontakte uddannelsesleder Stephanie Halse på tlf. 72 290 260 eller mail: stha@eucnvs.dk.