Faglært med fordel

Faglært med fordel2019-06-28T11:41:55+00:00

Stamoplysninger (projektet og kontraktansvarlig partner):

Projektets navn Faglært med Fordel
Projektets startdato 1-1-2019
Projektets slutdato 31-12-2021

Oplysninger om leadpartner:

Navn EUC Nordvestsjælland
Adresse Absalonsvej 20, 4300 Holbæk
Telefon 72290100
E-mail eucnvs@eucnvs.dk
CVR nummer 10095794
CVR-P nummer 1003400990

Baggrund for projektet:

Sigtet med Faglært med Fordel er at øge antallet af personer med erhvervsuddannelse indenfor Fordelsuddannelserne, dvs. erhvervsfaglige uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder/begyndende mangel på faglærte.

Der er to veje til at øge antallet af faglærte, jf Vækst via Uddannelse og Iværksætteri. Den ene er at tiltrække flere til uddannelserne. Den anden er at reducere det meget store frafald, der kendetegner erhvervsuddannelserne.

Faglært med Fordel vil gribe fat i begge, og har 2 indsatser der a) vil øge antallet af elever på erhvervsuddannelserne og særligt Fordelsuddannelserne, og 2 indsatser, der b) øger gennemførelsen på uddannelsen. Indsatserne i a) retter sig mod at lette overgangen til erhvervsskolen, synliggøre mulighederne i fordelsuddannelserne og tilbyde en fleksibel adgang til eud. Indsatserne i b) retter sig mod at monitere skolemiljøet, for at kunne agere pædagogisk på negative signaler om skolemiljøet, samt at gøre overgangen mellem grundforløb og praktiksted lettere.

Det er vores forventning, at projektet i årene 2023-2025 (dvs i årene, hvor deltagerne i projektet har færdiggjort deres uddannelser) vil have en effekt i form af 450 flere uddannede faglærte inden for rækken af Fordelsuddannelser.

Fakta om Fordelsuddannelsesordningen: Fordelsuddannelser er erhvervsuddannelser, der optages på en liste over uddannelser med særligt gode praktikmuligheder. Arbejdsgivere, der tegner en uddannelsesaftale inden for Fordelsuddannelserne, modtager en økonomisk bonus som incitament til at tage flere elever. Der er i 2018 i alt 36 uddannelser (ud af 106 erhvervsuddannelser) på listen. Det er Undervisningsministeriet, der udformer listen efter input fra arbejdsmarkedets parter.

Region Sjælland har i sin Vækst og Udviklingsplan 2015-18 udpeget 10 målsætninger. Faglært med Fordels mål vil direkte bidrage til målene om at Andelen af borgere med erhvervsfaglig uddannelse fastholdes (mål 6), ligesom målet Unge som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse øges med 25 % (mål 7) understøttes. Generelt er regionen præget af mange ufaglærte og en høj andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse og ender på offentlig forsørgelse. I Region Sjællands Uddannnelsesanalyse fra 2017 ses det, at andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, ligger på 19 %. Dette placerer regionen på en trist førsteplads som den region med færrest unge, der får en kompetencegivende uddannelse. På landsplan er tallet 17 % og Region Midtjylland har den laveste andel på 15 %. I personer svarer det til, at små 1.800 unge fra hver årgang ikke får en kompetencegivende uddannelse i Region Sjælland.

Der er desuden et misforhold mellem antallet af erhvervsuddannende, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet, og antallet, der uddannes i dag. Bland de 25-34 årige har 36 % en erhvervsfaglig uddannelse i Region Sjælland. Andelen blandt de 55-64 årige, dvs. de årgange, der er ved at forlade arbejdsmarkedet, er 42 % (kilde: egne beregninger på baggrund af HFUDD10, Danmarks Statistik). Lykkes det derfor ikke at fastholde andelen af borgere med erhvervsuddannelse, vil det påvirke regionens erhvervsliv negativt, idet der kan forudses mangel på faglærte. I en række fag er der således allerede i dag rekrutteringsproblemer. I arbejdskraftbalance (trukket 2/10-18) fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering optræder faglærte områder, som industritekniker, murer, tømrer, VVS, elektriker, chauffør, bygningssnedker, gulvlægger, industrislagter og kloakrørlægger på listen over fag med mangel på arbejdskraft eller omfattende mangel på arbejdskraft. Det er derfor ganske vigtigt at sikre at et højere antal faglærte uddannes i de kommende år.

Det er i øvrigt værd at notere sig, at fordelsuddannelserne i langt overvejende grad retter sig mod det private arbejdsmarked. Ved at sikre arbejdskraft til det private erhvervsliv understøttes desuden målet 220.000 beskæftigede i private virksomheder i 2020 (mål 1).

Faglært med fordel ligger dermed helt i tråd med Region Sjællands Vækst og Udviklingsplan og understøtter den på væsentlige områder.

Projektets Formål:

Projektets direkte formål er, at skabe opmærksomhed på fordelsuddannelserne, samt at tiltrække og fastholde flere elever på de erhvervsrettede uddannelser, som er udpegede til fordelsuddannelser.

Et indirekte formål er, at projektet på sigt bidrager til øget balance på arbejdsmarkedet, ved at flere unge aktivt vælger erhvervsuddannelser, hvor der forudses mangel på arbejdskraft.

Projektet er hjemtaget af EUC Nordvestsjælland, som er beliggende i en region, hvor der kommunerne imellem er stor variation i antallet af unge, som påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Der vil i projektet være særlig opmærksomhed på de erhvervsuddannelser, som udbydes i regionen, dog vil der i forbindelse med metodevalg være fokus på tilgang som sikre almen gyldighed og transferværdi på landsplan.

Listen over fordelsuddannelser justeres årligt, hvorfor der er truffet beslutning om, at definere fordelsuddannelserne ud fra den liste som var gældende ved projektansøgningens indgivelse i 2018.

I 2019 er listen med fordelsuddannelser justeret, hvilket har medført frafald af 4 uddannelser, som udbydes af EUC Nordvestsjælland. Procesoperatør, smed, tømrer, og inden for handelsuddannelse m. speciale var på listen over fordelsuddannelser i 2018.

Idet der ved projektansøgningen er fokus på at øge uddannelsesfrekvensen blandt unge i Nordvestsjælland, vil projekt ’Faglært med Fordel’ inddrage disse 4 EUD uddannelserne til i det omfang, som det skønnes relevant af projektets partnere.

Opgaven:

Øget synlighed via online præsentationsforløb:
Der vil i projektet blive udarbejdet onlineplatform målrettet elever på VUC og FGU med henblik på, at platformen kan integreres i undervisningen i forbindelse uddannelsesvejledning, samt i grundskolefaglig undervisning.

Platformen skal præsentere information om fordelsuddannelserne på en sådan måde, at eleverne får specifik viden om de enkelte uddannelser og karakteristika inden for de enkelte brancher.

Informationen skal øge den enkelte elevs mulighed for at vælge relevant brobygningsforløb, som kan være yderligere afklarende i forhold til valg af uddannelse.

Onlineplatformene skal ydermere øge elevernes forståelse af kompetencekrav i forhold til at gennemføre en specifik erhvervsuddannelse. I den forbindelse vil onlineplatformen indeholde eksempler på grundfagligt undervisningsmateriale inden for matematik, dansk og teknologi, samt håndværksfaglige opgaver, som afspejler læringsprogression i uddannelsesforløbet.

Øget synlighed via brobygning for FGU:
Projektet skal afdække, udvikle og afprøver metoder og praksis, som kan styrke FGU- elevers kendskab til fordelsuddannelserne generelt, samtidig med der gives mulighed for specifik indsigt i de forskellige uddannelser.

Brobygning anses for et vigtigt element i forhold til at øge elevernes kendskab til de enkelte uddannelser. Brobygning anslås derfor at have en væsentligt betydning i forhold til, at eleverne vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Øget synlighed via online undervisningsforløb for FGU:
Projektet skal udvikle online undervisningsmateriale til brug på FGU. Materialet skal sikre at eleverne får forståelse af, hvordan grundfaglige fag som eks. dansk, matematik indgår på de forskellige fordelsuddannelser og i arbejdsdagen efter endt uddannelse.

Øget tilgængelighed via onlineundervisningsmateriale:
Projektet tilstræber at sikre, at elever som afslutter FGU- forløb i en periode uden mulighed for direkte optagelse på Grundforløb, i stedet kan fastholdes i uddannelse via deltagelse på onlinebaseret uddannelsestilbud. Der vil i projektet blive udarbejdet og afprøvet undervisningsmateriale til dette formål.

Projektet skal endvidere udvikle og afprøve onlinebaseret undervisningsmateriale målrettet overgangen til GF2 eksempelvis i forbindelse med Ny Mesterlærer.

Smidigere adgang til praktikpladser:
Projektet skal via opsøgende virksomhedskontakt søge at fremskynde praktiketablering for elever på fordelsuddannelserne.

Projektet skal udvikle og afprøve koncepter målrettet små og mellemstore virksomheder, med henblik på at fremskynde praktiketablering, samt sikre fastholdelse af praktikaftaler ud over prøvetiden på 3 måneder.

På nuværende tidspunkt har erhvervsskolerne ikke kontakt til eleverne, mens de er i praktik. Projektet vil afdække fastholdelseseffekten via koncepter, hvor der forud for praktiketablering iværksættes nye initiativer til matchning af elev og virksomhed, samt skabe rammer for opfølgningsforløb, der indebærer, at erhvervsskolernes får tættere kontakt til elev og virksomhed i praktikperiodens opstartsfase.

Øget elevtrivsel:
Projektet skal udvikle metoder samt pædagogisk praksis til at måle og øge fastholdelse af elevtrivsel under hele uddannelsesforløbet. Der udvikles metoder til anvendelse på uddannelsesinstitutionen.

På baggrund af erfaring med elevtilfredshedsmåling vil der blive udviklet pædagogiske metoder, som underbygger lærernes fokus på elevernes trivsel.

Målgruppe:

Projektets målgruppe er primært uddannelsesparate unge i Region Sjælland, som optages på FGU Nordvestsjælland. I nogen omfang vil unge ledige med tilknytning til jobcentre medtages i forbindelse med smidigere adgang til praktikaftale under Ny mesterlæreordningen. Metoder, koncepter og pædagogiske praksisser som udvikles i projektet, forventes at have direkte transferværdi til alle andre regioner i Danmark

Resultat:

Til projektet er knyttet følgende resultatmål:

  • 500 VUC/FGU- elever vil arbejde med onlinebaseret præsentationsmateriale
  • 120 FGU elever deltager på brobygningsforløb
  • 725 VUC/FGU- elever afprøver onlinebaseret undervisningsmateriale
  • At der via Google Analytics registreres 10680 brugere på online undervisningsmateriale
  • Der rettes opsøgende kontakt til 600 virksomheder
  • 150 virksomheder deltager i koncept til fremme af elevsøgning
  • 700 EUD elever deltager i trivselsmåling

Organisation:

Projekt ’Faglært med Fordel’ modtager støtte fra Den europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, (60% svarende til 12.457.995,- kroner), samt Region Sjælland (10% svarende til 2.1 millioner kroner).

Partnerne i projektet rejser resterende kapital indskud i form af resultattimetal fra medarbejdere og elever.

Projektets samlede økonomi beløber sig til 21 mil. kr.

Partnere i projekt Faglært med Fordel:
EUC Nordvestsjælland er Leadpartner på projektet og dermed juridisk ansvarlig for projektet. EUC Nordvestsjælland står for indsamling af data samt afrapportering. EUC bidrager med medarbejdertimer svarende til 7.8 millioner kroner.

Nordvestsjællands Hf & VUC er partner på projektet og bidrager med medarbejdertimer svarende til 1.2 millioner kroner. VUC bidrager med viden om eleverne og forestår afprøvning af indsatser til at øge Fordelsuddannelsernes synlighed.

FGU – Nordvestsjælland er partner på projektet og bidrager med medarbejdertimer svarende til 1.5 millioner kr. FGU skal afprøve indsatser til fordelsuddannelsernes øget synlighed og øget tilgængelighed.

Styregruppens medlemmer:
Formand for styregruppen:
Uddannelseschef Lars Mikkelsen – fra EUC Nordvestsjælland

Projektpartnernes repræsentanter til styregruppen:
AVU uddannelseschef Claus Helbert Pedersen fra Nordvestsjællands HF og VUC
Uddannelsesleder Jørgen Ravnsbæk Andersen FGU Nordvestsjælland

Projektleder:
Elisabeth Østergaard Jensen
elje@eucnvs.dk
Hovednummer: +45 72 29 03 03
Mobil: +45 51 53 05 91

Projektkonsulent:
Sisse Rohde
siro@eucnvs.dk
Hovednummer: +45 72 29 03 09
Mobil: +45 29 41 84 70