Eventkoordinator EUX

Eventkoordinator EUX2018-12-14T13:06:40+00:00

Som eux eventkoordinator får du to uddannelser i én. Du får både din uddannelse som eventkoordinator, samtidig med at du får en studenterhue, der giver dig adgang til de videregående uddannelser. Det betyder, at du når du er færdig med din eux-uddannelse kan vælge om du vil i job eller om du vil læse videre. Med en eux er alle muligheder åbne.

Du skal som elev på eux eventkoordinator uddannelsen lærer omkring det at planlægge, arrangere og være med til at eksekvere arrangementer – særligt større arrangementer såsom bryllupper. Det handler især om at udvikle og finde på nye idéer og at føre dem ud i livet som oplevelser, der passer godt til den givne kundes behov.

Du lærer således om alt lige fra økonomien bag, booking og kontrakter til kundekontakt og værtskab, da det hele er vigtigt for dig som en eventkoordinator, når du skal skabe en gennemført og helstøbt oplevelse for kunden.

Herudover skal du have gymnasiefag som dansk, engelsk og matematik på gymnasialt niveau. Der er en del skriftligt arbejde og opgaver på uddannelsen.

Vær opmærksom på, at vi på EUC Nordvestsjælland kun udbyder grundforløbet på eux eventkoordinatoruddannelsen. Det betyder at du efter grundforløb 1 og 2, skal fortsætte din uddannelse på en anden skole.

Forløb/varighed

4 år (Fordelingen af skole og praktik på hovedforløbet er vejledende).

Grundforløb 1 (20 uger)

Grundforløb 2 (20 uger)

Studieår (skole: 1 år)

Hovedforløb (skole: 9 – 11 uger i alt)

Praktik

På eux detailuddannelsen skal du have følgende fag:

Grundforløb 1:

  • Dansk C-niveau
  • Engelsk C-niveau
  • Samfundsfag C-niveau
  • Erhvervsfag

Grundforløb 2: 

  • Afsætning C-niveau
  • IT C-niveau
  • Erhvervsøkonomi C-niveau
  • Matematik C-niveau
  • Organisation C-niveau
  • Uddannelsesspecifikke fag

Studieåret: 

  • Dansk A-niveau
  • Engelsk B-niveau
  • IT B-niveau
  • Virksomhedsøkonomi B-niveau
  • Erhvervsjura C-niveau

Valgfag på studieåret: 

  • Afsætning B-niveau
  • Samfundsfag B-niveau
  • Matematik B-niveau
  • Psykologi C-niveau
  • Innovation C-niveau

Her er en lille grafik, som forklarer niveauerne på grundfagene:

En erhvervsuddannelse hænger tæt sammen med erhvervslivet. Derfor er en vigtig del af din uddannelse, at du finder en læreplads i en virksomhed. Du finder virksomheden ved at skrive ansøgninger og sende ud eller endnu bedre afleverer dem personligt i virksomheden.

På EUC Nordvestsjælland har vi et praktikcenter, der hjælper dig med det juridiske og administrative, der er forbundet med at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Når du har en læreplads får du elevløn af virksomheden – både mens du er ude i virksomheden og mens du er på skole. Virksomheden får refunderet den løn de udbetaler til dig, mens du er på skole.

Nyttige links:

Skolepraktik og uddannelsesgaranti

Hvis du kommer i den situation, at du ikke kan finde en læreplads, kan du komme i skolepraktik hvis du opfylder kriterierne. Kriterierne er, at du skal have været aktivt lærepladssøgende, du skal have bestået din grundforløbsprøve og nødvendige certifikatkurser. Praktikcenteret er ansvarlig for skolepraktikken.

Når du er i skolepraktik får du skolepraktikydelse.

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse eller ét år derefter, skal du starte på en af vores fagretninger på grundforløb 1.

Læs mere om vores fagretninger her. Du kan også se hvilke fagretninger, der passer lige til dette forløb, ude til højre på her på siden.

Har du været væk fra grundskolen i mere end ét år, kan der være nogle særlige forhold, der gør sig gældende afhængig af hvor meget erhvervserfaring eller uddannelse, du har fra tidligere. Du kan evt. få afkortet din uddannelse eller have fordel af at tage uddannelsen via vores online forløb: EucOnline

Kontakt elevtjenesten eller vejleder for at høre mere om dine muligheder. Se kontaktoplysningerne øverst til højre på denne side.

Adgangskravene er gældende.

Når du er over 18 år og går på grundforløb kan du søge SU. Du kan få SU fra kvartalet efter du er fyldt 18 år. Så hvis du fx fylder 18 år d. 2 februar kan du først få SU fra 1. april. SU udbetales efter gældende regler. Læs mere her: www.su.dk

Når du starter på hovedforløbet får du elevløn, hvis du har en læreplads. Hvis du er i skolepraktik får du skolepraktikydelse.

Mens du går på grundforløbet kan du få ungdomskort til offentlig transport. Du søger ungdomskortet her: www.ungdomskort.dk

Hvis du har brug for hjælp til at søge, skal du kontakte vejlederen.

På EUC Nordvestsjælland har vi et skolehjem. Skolehjemmet er forbeholdt elever der kommer langvejs fra eller af sociale, personlige eller økonomiske grunde ikke kan bo derhjemme. Ønsker du en skolehjemsplads, skal du tale med din vejleder om det.

Skolehjemmet ligger i Audebo.

Læs mere om Audebo skolehjem her.

Som eventkoordinator træder du ud på et jobmarked, hvor du kan arbejde i mange forskellige typer af virksomheder, som arbejder med arrangementer. Eksempelvis eventfirmaer, pr-bureauer og spillesteder. Du får nemlig en uddannelse, der giver brede jobmuligheder fremadrettet.

Det betyder også, at der er flere muligheder, hvis du har lyst til at læse videre. Særligt uddannelserne til designteknolog, handelsøkonom og serviceøkonom er oplagte som eventkoordinator, men det er professionsbacheloren i leasure management også.

Elevtjenesten
ElevtjenestenVejledning - Holbæk
72 290 151
hln@eucnvs.dk
Kamilla Schmidt Riise
Kamilla Schmidt RiiseVejleder - Kalundborg
72 290 502
kaje@eucnvs.dk

Afdeling

EUC Nordvestsjælland
Absalonsvej 20
4300 Holbæk

Hovednummer: 72 290 100

Afdeling

Allikelund Gymnasium
J. Hagemann-Petersens Allé 22
4400 Kalundborg

Hovednummer: 72 290 500

Relaterede fagretninger (grundforløb 1):