Faglærer med brede kompetencer

Faglærer med brede kompetencer2019-08-07T13:50:13+00:00

EUC Nordvestsjælland søger faglærer med brede kompetencer

EUC Nordvestsjælland, Audebo er Danmarks eneste glarmesterskole, og udbyder erhvervsuddannelse samt efteruddannelse bredt inden for hele glarmester- og alubyggerområdet, lige som vi udbyder EUD og AMU inden for tagdækker, struktør og teknisk isolatør. Vi søger en faglærer, som bliver tilknyttet vores alubygger/glarmesterteam, som både har faglige kompetencer inden for området, men som også kan undervise mere bredt i forhold til de grundfag, som er fælles for alle vores 4 erhvervsuddannelser. Du skal altså have brede faglige og personlige kompetencer, samt lysten til at være en afgørende faktor i branchernes forsatte udvikling.

Vi søger en engageret kollega med lyst til at undervise. Du er måske glarmester og/eller alubygger, eller du har måske en anden relevant videregående uddannelse inden for området, med en bred erhvervserfaring. Har du undervisningserfaring er det en fordel, men vigtigst er det, at du har lyst til at lære fra dig, så skal vi nok sørge for, at du får de fornødne pædagogiske kompetencer. Du vil blive tilknyttet et team med dygtige erfarne kollegaer.

De primære opgaver vil ligge inden for erhvervsuddannelse, men undervisning på AMU vil også kunne komme i spil, ligesom du vil komme til at indgå i udviklingen af vores kompetencer og undervisningsmaterialer, samt opfølgning på vores evalueringer.

Profil

Vi forventer at du:

  • er samarbejdsorienteret
  • har beskæftiget dig med områder inden for bygge og anlæg, glarmester og/eller alubygger
  • kan lide at formidle eller har lyst til at prøve det
  • kan lide at arbejde med mennesker og kan rumme forskelligheder
  • har kendskab til brug af IT
  • er en god rollemodel for vores kursister og elever

Du skal kunne dokumentere din erfaring.

Hvis du allerede har en pædagogisk grunduddannelse, er det et ekstra plus, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår 

Vi søger en ny kollega i en fast stilling på 37 timer om ugen. Tiltrædelse senest 1. oktober. 2019. Tjenestemandslignende ansættelse i henhold til bek. nr. 101, 1. februar 2007.

Ansøgning 

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket her i stillingsannoncen.

Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

EUC Nordvestsjælland Audebo, ligger naturskønt, lige nord for Holbæk, og er udbyder af både EUD uddannelser og AMU kurser. Vi har eget skolehjem og over 5000 kursister/elever bliver hvert år dygtigere her. Vi er 43 dedikerede og engagerede kollegaer, som sætter arbejdsglæde og faglig stolthed meget højt.