Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, hvor du får lov at formidle din viden om mekanikerfaget og bruge din interesse og brede viden inden for bilbranchen til at undervise kommende mekanikere?
Vil du være med til påvirke en uddannelse, hvor grøn omstilling, bæredygtighed og højteknologisk udvikling er nøgleord samt sikre en god dialog med vores samarbejdspartnere?
Så er det dig, vi søger!

Om jobbet
Vi søger en ny faglærer, der har erfaring fra branchen og som har lyst og engagement til at uddanne unge og voksne mekanikere. Vi lægger vægt på, at du udviser stort engagement både i det faglige og pædagogiske arbejde. Du skal have fokus på elevernes læring og trivsel i din undervisning og samarbejde med dine kollegaer og vejledere omkring elevernes gennemførsel.

Det er vigtigt, at du kan håndtere at have mange bolde i luften, og at du kan arbejde struktureret i hverdagen og tilrettelægge din undervisning med udgangspunkt i eleverne. Vi har et tæt samarbejde med lokalområdets autoværksteder, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og godt orienteret om branchen.

Om dig

  • Du skal være uddannet personvognsmekaniker og have minimum 5 års relevant erhvervserfaring samt have interesse for og viden om den ny teknologi i biler og branchens grønne omstilling
  • Du skal have interesse for og viden om samfundsudvikling og arbejdsmarkedsforhold i relation til branchen
  • Du kan skabe et godt undervisningsmiljø for elever med vidt forskellige forudsætninger og faglige niveauer og du har stærke relationskompetencer
  • Du er team orienteret og kan samarbejde omkring løsninger af undervisnings- og udviklingsopgaver både af faglig og pædagogisk karakter

Vi tilbyder dig

  • Et job med muligheder og frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag
  • En arbejdsplads i vækst og udvikling, og med klare mål
  • Støtte i opstartsfasen, så du kommer sikkert og trygt i gang
  • Gode kollegaer, der lægger vægt på dialog og godt samarbejde
  • Fuldtidsansættelse og relevant efteruddannelse, både pædagogisk og fagligt

Løn- og ansættelsesvilkår
Tjenestemandslignende ansættelse i henhold til bek. nr. 101, 1. februar 2007.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.