Er du en dygtig og erfaren tømrer eller mekaniker, og har du lyst til at prøve kræfter med jobbet som underviser? Så er du måske vores nye timelærer på EUC Nordvestsjælland.

Om jobbet
Vi søger en timelærer hurtigst muligt til vores 2 afdelinger tømrer og mekaniker. Du har erfaring fra branchen evt. gerne som faglærer, og du brænder for at være med til at uddanne og efteruddanne unge og voksne inden for fagene.

Det er vigtigt du udviser stor interesse for det pædagogiske arbejde.

Vores elever kommer med forskellige forudsætninger, også på det sociale og personlige plan. I lærerteamet tror vi på, at vi med tydelighed, engagement og gode relationer kommer længst med eleverne.

Om dig

  • Du har lyst til at undervise unge og voksne
  • Du har interesse for og viden om samfundsudvikling og arbejdsmarkedsforhold
  • Du er teamorienteret og indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med kolleger om løsning af undervisnings- og udviklingsopgaver af både faglig og pædagogisk karakter

Din faglige profil
Du er uddannet tømrer eller mekaniker, og helst med nogle års relevant erhvervserfaring. Du arbejder struktureret og har gode it-færdigheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til cirkulære af 30. juni 2000 om løn og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 26. feb. 2020 kl. 12.00. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Michael Elbo på mail miel@eucnvs.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!