Det er ikke alle vores elever, der holder efterårsferie i denne uge. På tagdækkerværkstedet i Audebo er der fuldt hus, og der arbejdes for fuld skrue.

Eleverne på hovedforløb 1 er nemlig på skoleophold, og de er i fuld gang med at bygge skråtage. Mere specifikt arbejder de på en tidligere regionsmesterskabopgave, som vores tagdækker-faglærer Tommy Dan Larsen har tegnet til regionsmesterskaberne i tagdækkerfaget.

Tommy fortæller:
– Det er en fornøjelse at møde op og undervise det her hold – det er et stærkt hold, eleverne er super gode og dygtige. De går på hovedforløb 1, og de arbejder nu på en opgave, som jeg har tegnet til regionsmesterskaberne.

Tommy afslutter:
– Faktisk skulle to af eleverne her have været med til regionsmesterskaberne i tagdækkerfaget i år, men det er nu aflyst på grund af corona-situationen.