Glade dimittender fra EUD Business
Lidt efter lidt blev der fyldt op i kursistkantinen på Absalonsvej 20, med glade dimittender fra EUD Business og deres stolte familier.
Dagen de har ventet på er kommet, hvor de kan tage deres huer på hovedet og beviser i hånden, som tegn på at de nu har afsluttet grundforløb 2 af deres uddannelse, og nu skal videre i næste step af deres uddannelse.
Og det har ikke været den helt lige vej for netop disse elever. For som så mange andre blev også de ramt af nedlukning, og har måtte modtage skærmundervisning gennem en længere periode. Som deres lærer Mette Rasmussen sagde under dimissionstalen: ”Nogle af jer syntes at det var en fest, andre syntes det var træls. Jeg blev udfordret på at skulle prøve at levere nogenlunde interessant undervisning dag efter dag, og Signe og Jeanette har kæmpet for at hjælpe jer bedst muligt. I har til gengæld været super tålmodige og tak for det”.

Vi ønsker jer alle stort tillykke og alt held og lykke videre med uddannelsen.