Når du tager forbi Sportsbyen i Holbæk en solskinsdag kan du måske spotte to splinter nye griller med EUC Nordvestsjællands logo på.

De to griller er nemlig lavet af vores dygtige grundforløb 2 elever på smed-uddannelsen. Eleverne har brugt de smedeteknikker de har lært under uddannelsen til at bygge to store griller helt fra bunden. Sikke mange flotte detaljer og teknikker der er at finde på grillerne. De har tre reste med håndtag og hjul, så man nemt kan transportere grillerne til det sted, hvor man vil bruge dem.

Grillerne havde Sportsbyen bestilt af vores smedafdeling, og dem fik de bragt ud for ikke så lang tid siden.

Vi må sige, at den opgave har vores elever løst utrolig flot.