Fagretning
Business
Denne fagretning giver dig en god baggrund for valg af uddannelsesretning: butik/detail, handel, kontor og event

Fagretning
Business
Denne fagretning giver dig en god baggrund for valg af uddannelsesretning: butik/detail, handel, kontor og event
På denne fagretning får du erfaring i at løse diverse opgaver som salg, kundebetjening, idé og konceptudvikling, web-design og E-handel. Derudover kommer du til at bruge forskellige administrative løsninger, som gør arbejdet i virksomheden mere effektivt.
Du kommer til at arbejde kreativt og innovativt med planlægningen og tilrettelæggelse af eksempelvis en messe eller andre typer events.
Undervisningen på fagretningen
Undervisningen er projektorienteret med fire projekter inden for disse arbejdsområder: Etablering, drift og udvikling af en virksomhed.
Ud over det faglige indhold er evnen til at samarbejde inden for flere fag et afgørende omdrejningspunkt for alle projekter.
Opstartsdato
Holbæk: 10. august 2023
Kalundborg: 7. august 2023
Varighed
20 uger
Afdeling
Projekter
Innovation – fra idé til salg
I det første projekt skal du arbejde med idéen til virksomheden. Du kommer igennem de forskellige udviklingsfaser, hvor du får erfaring i kreative processer og udvikling af prototyper. Du skal også arbejde med analyser af målgrupper og markeder.
Etablering af virksomhed
Du får erfaring i, hvordan du bedst styrer virksomheden. I dette projekt kommer du til at arbejde med administrative løsninger og driftsøkonomiske modeller. Du vil komme til at beskæftige dig med administrative rutiner, som er kendetegnede for virksomheden og den branche, som den befinder sig i. I dette projekt er der fokus på forudsætningerne for at kunne etablere virksomhed. Det kan eksempelvis være:
- Forretningsplaner/budgetter/regnskaber
- Virksomhedstyper og forretningsmodeller
- Erhvervsret
- Rekruttering af medarbejdere til de forskellige funktioner
- Indkøb, salg, markedsføring
E-handel, web-design/web-koncept og markedskommunikation
En større og større andel varer omsættes i dag via E-handel. I dette projekt skal du på baggrund af teori lave et web-koncept og en hjemmeside for virksomheden. Web-konceptet og hjemmesiden udvikles under hensyntagen til den nyeste viden omkring E-handel. I projektet skal du også arbejde med markedskommunikation.
Konceptudvikling, planlægning og markedsføring af messe og andre events
Her får du erfaring i at planlægge en messe, samt hvordan virksomheden får bedst gavn af at deltage i en messe. Et design af en messestand for virksomheden vil indgå i projektet. Du vil også komme til at arbejde med, hvordan virksomheden kan planlægge og gennemføre andre events, som kan tiltrække kunder, skabe opmærksomhed omkring virksomheden for hermed være med til at øge salget.