Grundskolevalgfag

Grundskolevalgfag2018-08-28T13:04:30+00:00

Grundskolevalgfag

På EUC Nordvestsjælland i Holbæk tilbyder vi 2 forskellige valgfag. De er for dig, der går i 8. eller 9. klasse og gerne vil opleve et lidt anderledes valgfag i rammer uden for din egen skole.

Design og produktion
– Praktisk planlægning og udførelse – træværksted

Hvordan planlægger man udarbejdelse af et spil til klassen? I skal primært arbejde på vores træværksted, hvor I eksempelvis skal lavespil til jeres klasse eller skolens fælleslokaler. 

De første ting, I skal arbejde med i grupper på 3-4 elever, er efter faste tegninger. Når I har færdiggjort det produkt, skal I selv være med i planlægningen af de næste produkter. I skal arbejde med tegneprogrammet på vores computere, hvorefter I skal arbejde praktisk efter jeres egne tegninger. 

Hvis I er rigtig hurtige, vil I også få mulighed for at arbejde individuelt.

Kort sagt giver dette valgfag dig mulighed for at:

  • Designe og producere et produkt
  • Designe i et professionelt tegneprogram
  • Arbejde på værksted – primært med træ
  • Få produkterne med hjem på din skole
  • Få et indblik i de mange muligheder, praktisk arbejde på et værksted giver

Hvad kræver det af dig?

  • Holdet er for alle, både piger og drenge
  • Lyst til at designe og producere

Digitalt design
– Software- og spiludvikling for alle

Vi går helt digitalt i dette fag. I digitalt design laver vi apps. Vi laver spil. Vi koder, og vi har det sjovt, mens vi gør det. 

Underviserne er professionelle spiludviklere, som arbejder med software- og spiludvikling til dagligt. De brænder for at lave de fedeste spil og glæder sig til at arbejde sammen med jer. En stor del af tiden vil I arbejde på jeres egne projekter i form af spil eller apps. 

Vi koder i C# og bruger UNITY til undervisningen. Det er et professionelt værktøj, som anvendes til at udvikle over 50% af alle mobilspil, over 80% af alt VR og 97% af alt Augmented Reality. 

Kort sagt giver dette valgfag dig mulighed for at: 

  • Designe og udvikle dine egne spil 
  • Designe og udvikle dine egne apps 
  • Lære Unity og kodning i C# 
  • Lære basal kodning i C# 
  • Blive langt bedre rustet til vores kreative digitale fremtid 

Hvad kræver det af dig? 

  • INGEN erfaring med Unity eller programmering er nødvendig! 
  • Holdet er for alle, både piger og drenge 
  • Lyst til at designe digitale produkter som spil eller apps

Det praktiske

Når du skal møde til valgfaget hos os, sørger du enten selv for at komme til Absalonsvej 20 i Holbæk – ellers gør din skole. Det er skolerne, der står for det, alt efter hvor langt du har til vores adresse.

Alle vores grundskolevalgfag er om torsdagen fra kl. 12.30 til kl. 15.30. Det begynder torsdag 23. august og slutter 13. december.

På valgfaget Digitalt design kræver det, at du selv har en computer med.

Afdeling

EUC Nordvestsjælland
Absalonsvej 20
4300 Holbæk

Absalonsvej 20

Læs vores folder