Højt niveau hos elektrikersvende

Fredag den 13. november 2020 kunne vi fejre, at 11 af vores elektriker-elever nu er blevet færdigudlært.

Elektrikerfaget er ikke en let uddannelse – især ikke når man som disse elever pludselig i foråret blev ramt af nationale nedlukninger pga. Corona-restriktioner. Flere af eleverne har derfor modtaget fjernundervisning hjemmefra på moduler i foråret, i en periode hvor fjernundervisning var i sin spæde start og nyt for alle.

Til trods for dette fik eleverne det bedste resultat nogensinde, hvilket sætter en tyk streg under elevernes evner. Syv af eleverne fik et 12-tal på svendebrevet, hvoraf fem af dem bliver indstillet til fagets medalje.

Her på EUC Nordvestsjælland er vi utrolig stolte af eleverne og synes, de er ekstremt seje. Det er en stor bedrift, de har leveret, og vi ønsker dem al held og lykke i fremtiden.

Bagerst fra venstre:

  • Uddannelsesleder Søren Leig Olsen
  • Rasmus Nielsen (Ibsen El-Anlæg A/S)
  • Jacob Stoltz Anderson (Uggerly Installation A/S)
  • Victor Høj Kolding (Ak Electric ApS)
  • Gert Bøie Hansen (Elfaglærer EUC)

Midterst fra venstre:

  • Mathias Fisker Rasmussen (Multi-Tech A/S)
  • Klaus Stolshøj-Bang (Stavnskær Elektrik A/S)
  • Alexander Emil Wesselhoff (Koldt & Ryø El A/S)

Forrest fra venstre:

  • Mathias Frederik Madsen (Stavnskær Elektrik A/S)
  • Simon Christoffer Kindtler (Stavnskær Elektrik A/S)
  • Axel Julius Skovbølling Hansen (Stricker El-Service ApS)
  • Jonas Larsen (Stavnskær Elektrik A/S)
  • Jens Balieu With-Klemmensen (H. Lundbeck A/S)