Holbæk Erhvervsforum på besøg
Vi elsker besøg på Audeboskolen – og i starten af april, var det Holbæk Erhvervsforum som lagde ruten forbi Audebo for at netværke og tale om kurser/efteruddannelse.
Der blev tid til en rundvisning på hele skolens areal (som faktisk er en del større end de fleste kender til) – og så blev der tid til en god gennemgang af erhvervsuddannelsen som glarmester. Her stod vores underviser Steen Grenvald klar til at tage imod og der blev også tid til at smadre noget glas.
”Vi er meget åbne for at virksomheder kan lægge deres møder hos os”, udtaler salgs- og kommunikationskoordinator i Audebo, Betina Larsen. ”Vi imødeser gerne at man f.eks. afholder sin generalforsamling, netværksmøde, branchemøder o.lign. Bare ring og aftal nærmere. Vi stiller lokale helt gratis til rådighed og vil meget gerne lave rundvisning og evt. sørge for forplejning”
Betina træffes på tlf 72 29 03 07 og på mail bel@eucnvs.dk.