I vores afdeling i Audebo kan du tage et hav af forskellige AMU-kurser – og på den måde opkvalificere dig på arbejdsmarkedet. Lige fra kurser i Excel til avancerede krankurser.
Det sidste har seks italienske kranfolk gjort i oktober 2018. De er alle ansat hos firmaet ICOP og har vid erfaring med kranarbejde i Italien og skulle bruge vores krankurs for også at kunne arbejde i Danmark – og de har nu alle gennemført og fået certifikat på deres kvalifikationer.

Italienske smil i Audebo.
Et spændende kursus
Under hele forløbet har der været tilknyttet en dansk/italiensk-tolk, som har hjulpet med at få undervisere og kursister til at forstå hinanden, samtidig med vores undervisere har fået god brug for både engelskkundskaber og kropssprog i mødet med de udenlandske kursister.
Det var mest det teoretiske, der gav udfordringer grundet sprogbarrieren, men alle seks bestod med enten ingen eller ganske få fejl, da teoriprøven skulle gennemføres – og den praktiske prøve blev også gennemført med bravour.