Festlig fredag på NEG – vi bød for første gang velkommen til vores julemarked efterfulgt af “Holbæk Spiser Sammen.”
Dagen begyndte med sang og musik, da elever fra Realskolen indledte julemarkedet med traditionelle julesange.
NEGs julemand ankom til børnenes store begejstring, hvor han tog imod ønskesedler og deltog i den fælles pyntning af skolens juletræ. Børnene viste deres kreative evner ved at klippe og hænge deres eget julepynt.
Juleboderne tilbød et væld af håndværk, hjemmelavede godter og unikke gaveidéer, som gæsterne kunne nyde på deres runde gennem det magiske julemarked. Hver bod bidrog til en stemning af hygge og samvær, hvor fællesskabet blev fejret i højtiden.
Kl. 17.00 åbnede kantinen op for “Holbæk Spiser Sammen,” hvor vores kokke- og ernæringsassistent elever fra Fårevejle stod klar til at imponere med deres kulinariske færdigheder. Gæsterne nød de lækre retter og det gode selskab ved de smukt dækkede langborde.
Tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen uforglemmelig.