KarriereGaming

KarriereGaming2019-09-02T14:39:19+00:00

Spil dig til uddannelsesafklaring

EUC Nordvestsjælland tilbyder elever i 7. og 8. klasse karriereGaming med City of Educatia, som et  supplement  til den kollektive vejledning om “Job og Uddannelse.”

City of Educatia er et digitalt vejledningsspil, der er udviklet til elever i 7. og 8. klasse. Spillet indeholder fire universer svarende til de fire hovedindgange, der er til erhvervsuddannelserne. Gennem spillet får eleverne viden om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvad der kendetegner de 48 forskellige erhvervsuddannelser, man kan vælge imellem.

Hvad giver spillet eleverne? 

Udover at få viden om de forskellige erhvervsuddannelser, og de fremtidsmuligheder der er ved at vælge en erhvervsuddannelse, så får eleverne også bygget bro mellem egne interesser og deres senere uddannelsesvalg.

Den pædagogiske tilgang er gamificering og dermed learning by playing. Læringselementerne er bl.a. hentet fra de teknologiske læringsmetoder, den tværfaglige undervisning, teamsamarbejde og ikke mindst forpligtelsen til at arbejde med uddannelse og job.

Bestil vejledning i øjenhøjde

Grundskoler med 7. 0g 8. klasser har mulighed for at booke en dag, hvor vi står for undervisningen af op til 50 elever pr. gang. Vi tager iPads med til alle, så det eneste, I skal gøre, er at booke os.

PRAKTISK INFO

KONTAKT