I Fårevejle har eleverne på maduddannelserne haft et forløb med en caseopgave om kylling, og de forskellige tilberedningsmetoder der er, når man skal tilberede en kylling.

Første del af opgaven gik ud på, at eleverne skulle skrive en case om kylling, og hvilken vilkår kyllinger og fjerkræ opdrættes under.

Anden del af opgaven bestod af en praktisk del, hvor eleverne skulle invitere nogle gæster hjem og servere en hovedret til dem lavet af kylling, og så skulle de dække et bord med valentinsdag-tema og dokumentere dette med billeder og video.

Råvarer udleveret af skolen

Alle elever fik udleveret en pose med råvarer fra skolen, og de råvarer de fik udleveret skulle de omdanne til en lækker hovedret for deres gæster, som de havde inviteret.

Her  skulle eleverne også tilberede en kylling, hvor de skulle bruge noget af den teori, de har lært om under forløbet. Eleverne skulle bl.a. partere kyllingen og lave noget garniture, der passer til den tilberedningsmetode de har valgt for kyllingen.

Det hele foregik hjemme hos eleverne pga. corona-nedlukningen, og derfor skulle eleverne tage billeder og video af deres borddækning og madretter.

Overdådigt slutresultat

Elevernes slutprodukter blev meget forskellige men utrolig flotte. Hver elev havde dækket virkelig flot og kreativt op til Valentins-middag, og madretterne så også virkelig lækre ud.

Her kan nogle af elevernes bud på en valentinsdag-middag ses:

Det er faglærere Theis Lynge Petersen og Mia Wehlast, der har kørt forløbet på maduddannelserne.

I Fårevejle har vi maduddannelserne: ernæringsassistent, gastronom og tjener.