Fredag 17. december var der feststemning i vores malerafdeling i Holbæk, hvor fem elever fik svendebrev og blev fejret af venner, familie og virksomheder. Her i slutningen af 2021 har de færdiggjort uddannelsen og leveret utrolig stærke præstationer ved den afsluttende svendeprøve.

Sølv, bronze og ros
Faktisk så stærke, at tre af de fem elever fik hæder udover selve svendebrevet. Nadia Christiansen fik den højeste mulige hæder – sølv – for et eminent resultat, mens Lisette Kihl fik bronze, og Sara Michelsen blev antaget med ros.

Virkelig imponerende, og herfra EUC Nordvestsjælland ønsker vi alle fem elever stort tillykke med svendebrevet, og at de nu kan gå på en velfortjent juleferie, inden de skal ud og arbejde med deres fag.

På billedet er det (fra venstre):

  • Faglærer Christina Sørensen
  • Julie Sørensen, Holger Christensen & Søn A/S
  • Nadia Christiansen, Gadstrup Malerforretning v/ Per (sølv)
  • Mads Lobanoff Sørensen, Malerfirmaet Duvander A/S
  • Sara Boholt Michelsen, Malermester Mads Hansen (antaget med ros)
  • Lisette Kihl, Snedkermester Arne Pedersen (bronze)