Vores elever på grundforløb 1 (Motor, Metal og Design) fik en flyvende start på ugen efter efterårsferien, da de havde besøg af Milwaukee og skulle prøve værktøjsmærkets ganske særlige Thunderbolt Challenge.
Ville bare vinde
En udfordring, hvor eleverne på tid skulle sammensætte og et lyn i metal – og bolte det på. Ikke nogen nem opgave, men elevernes konkurrencelyst blev hurtigt vakt:
– Du arbejder jo ikke på timeløn, lød det med smil og grin fra tilskuerne, når deres kammerater var i gang med lyn-konkurrencen.
Eleverne havde to forsøg hver for at få den bedste tid – og dermed løbe med sejren og et fedt værktøjssæt fra Milwaukee. Der var præmier til anden- og tredjepladsen, så der var virkelig noget på spil. Udover håneretten og den faglige stolthed selvfølgelig.
Kunne prøve værktøj
Mens eleverne én efter en gav sig i kast med udfordringen, var den anden halvdel af eleverne i klasselokalet ved siden af for at prøve en masse Milwaukee-værktøj – og det er noget, der altid falder i god jord hos vores elever.
Ved 11-tiden havde næsten alle elever prøvet to gange, men David og Ahmed manglede lige andet forsøg. Og de var i høj grad klar til at forbedre deres tid.
Først gik David i gang og nappede rekordtiden 21,78 sekunder, inden Ahmed fulgte efter og kom i mål på 22,88 sekunder. Dermed tog de to stærke GF1-elever de to øverste pladser på podiet.
Tæt kamp om podiepladserne
Tredjepladsen skulle findes ved en direkte duel, da både Emil G og Tobias havde fået samme tid helt ned til en hundrededel af et sekund: 23,47 stod der på tælleren hos dem begge, da de trykkede på knappen.
I den direkte duel var Emil hurtigst og fik faktisk dagens hurtigste tid med 21,73 sekunder – men altså først på tredje forsøg, og derfor endte han på en tredjeplads
Stort tillykke til de tre elever med præmierne! Og tak til folkene fra Milwaukee for et spændende og lærerigt forsøg, som med stil fik sparket gang i ugen i vores auto-afdeling.