Mød regionens dygtigste murere

Regionens dygtigste murer- og flisemurerlærlinge er samlet på EUC Nordvestsjælland for at dyste om en plads til DM i Skills i murer- og flisemurerfaget. 

Det er fem elever, der henholdsvis har kvalificeret sig til regionsmesterskaberne for murere og flisemurere 2019 i region Sjælland. En af murereleverne er Thomas, og han kommer fra EUC Nordvestsjælland, og de sidste fire elever kommer fra EUC Sjælland. Det er to flisemurerelever, Christian og Alexander og to murerelever, Nicolai og Mikkel.

Alle fem elever er mødt op onsdag 16. oktober med et mål – at blive kåret som regionens bedste murer og få en billet til DM i Skills – og dermed komme et skridt nærmere på at kunne kalde sig Danmarks mestre i deres fag.

Alle har forberedt sig hårdt og trænet op til mesterskabet igennem længere tid.  Til regionsmesterskabet har de arbejdet dybt koncentrerede på at få deres detaljerede arbejdsplaner omsat til færdige produkter.

Flisemurereleverne skulle opsætte en væg med fliser og lave et påfuglemønster ud af fliser på væggen. Og  murerlærlingene skulle bygge en væg med et mønster ud af mursten. Til begge opgaver har eleverne fået detaljerede planer, mål og krav, som de skulle følge.

Planerne er blevet til realitet og eleverne kunne præsentere deres flotte færdige produkter foran dommerne.

Efter en nøje bedømmelse blev vinderne offentlig gjort. Regionens bedste murere blev Mikkel Pryhn fra EUC Sjælland og Thomas Mogensen fra EUC Nordvestsjælland.

Og inden for flisemurer-faget var det Alexander Liedcke der løb med sejren og en billet til DM i Skills 2020.

Skolen ønsker alle stort tillykke.

Se deltagerne arbejde på deres opgaver i galleriet her:

2019-10-18T18:43:42+00:0017 oktober, 2019|