I sidste uge blev der afholdt skolemesterskab for vores dygtige murerelever, som en optakt til det kommende regionsmesterskab. Eleverne var delt op i to kategorier: murer og flisemurer og der skulle findes én vinder fra hver kategori.

Der blev knoklet og svedt i tre dage og til sidst kunne de lettede og glade elever se på de imponerende vægge, de havde lavet og beklædt.

Til at bedømme de færdige produkter var der repræsentanter fra RV Murerentreprise ApS, Mørkøv Murerforretning og fra producenten Alfix A/S.
Derudover var skolens tidligere elev og skills-deltager Nicki Jensen (der til dagligt arbejder hos Murermester Lars Hagen Larsen) også kommet forbi for at hjælpe med bedømmelsen.

Vinderne blev Mikkel Holmgaard Mortensen (murer) og Viktor Aaskov Nielsen (flisemurer), men alle dommere var enige om, at alle eleverne havde udført et meget fornemt arbejde.

Stort tillykke til både Mikkel og Viktor og tusinde tak til vores dygtige dommere.
Vi glæder os til at følge Mikkel, Viktor og vores andre elever til Regionsmesterskabet 2022.

Se flere billeder fra Skolemesterskabet på vores Facebook.