Nye uddannelser til Allikelund Gymnasium

EUC Nordvestsjælland vil i samarbejde med ZBC udvide udbuddet af erhvervsuddannelser i Kalundborg.

Vi har sammen med ZBC sendt en ansøgning til region Sjælland om, at udbyde Grundforløb 1 i Omsorg, sundhed og pædagogik, Grundforløb 2 Tømrer og Grundforløb 2 Sosu-assistent på Allikelund Gymnasium.

Med de nye erhvervsuddannelser i Kalundborg vil vi bidrage til at få flere unge mennesker til at blive i Kalundborg og omegn. Tendensen er nemlig, at mange unge fra Kalundborg flytter til andre byer i forbindelse med deres uddannelse. Og det er ofte sådan, at de vælger at blive boende i deres uddannelsesby. Især i forhold til faglærte har undersøgelser vist, at de oftest bosætter sig inden for en radius af 15-20 kilometer fra deres mester.

Derudover er der også et stigende behov for faglært arbejdskræft i Kalundborg kommune, og det vil vi gerne være med til at dække med de nye uddannelser.

Både vores direktør Steffen Lund og Michael Kaas-Andersen direktør for ZBC, nævner behovet for faglært arbejdskraft i Kalundborg og andelen af potentielle nye studerende i området, som årsag til det nye tiltag. Derudover nævner de at man, som tømrer- eller sosu-studerende i Kalundborg, kan forvente at være ret sikker på en praktikplads i forbindelse med studiet. Dette har ligeledes har haft indflydelse på beslutningen om at få uddannelserne til byen.

De nye uddannelser forventes at starte op til august næste år. På tømreruddannelsen forventes ca. 18 nye studerende og Omsorg, sundhed og pædagogik og Sosu-udannelsen forventes at få 50-60 nye studerende.

2019-11-07T16:44:08+00:006 november, 2019|