Nye elever på 10. klasse

Så kom første dag for vores 10. klasseselever i Fårevejle, som i år har fået et flot elevtal på 41 elever.

Eleverne skal gå på henholdsvis 10. klasse MAD og 10. klasse VÆRKSTED, hvor de, foruden de almene skolefag, også får muligheden for at snuse til forskellige erhvervsrettede fag. Denne mulighed har én af eleverne taget til sig. Hun forklarede at hun ikke var typen der nød at sidde stille og kiggede i en bog. Det var derimod lysten til at arbejde praktisk der drev hende:

-Jeg vil gerne være sygeplejerske, og ud at lave noget og bruge mine hænder. Derfor har jeg valgt 10. klasse VÆRKSTED.

For de elever der endnu ikke ved hvad de vil bagefter, betyder et år i 10. klasse, at de har mulighed for at blive mere afklaret med deres uddannelsesvalg, og en mulighed for at dygtiggøre sig. Som én af drengene bl.a. sagde:

-Jeg skal lige bruge det her år til at finde ud af hvad jeg vil være.  

Nye venner
Fælles for eleverne var også, at de glædede sig til nye venner og bekendtskaber. Noget der er rig mulighed for med de mange nye klassekammerater.

Vi ønsker eleverne velkommen, og glæder os til at følge dem det næste års tid.   

View the embedded image gallery online at:
https://eucnvs.dk/nyheder/article?id=1235#sigProGalleria007f679ed3

Du kan finde flere billeder på Facebook