Foredrag ved Line Sander fra Supplement


Fire af de uddannelser, vi udbyder på EUC Nordvestsjælland, er kontor, handel, event og detail. De er alle uddannelser, hvor branding og markedsføring generelt er afgørende discipliner at have viden om.

Netop det fik eleverne på kontor og handel, da Line Sander fra virksomheden Supplement holdt et levende foredrag om netop branding og markedsføring.

 line sander fra supplement1

På disse uddannelser lærer eleverne blandt andet om, hvordan man skal håndtere markedsføring og branding af en virksomhed. Og i den sammenhæng drog eleverne meget nytte af de erfaringer, Line Sander gav videre:

- Det var et godt foredrag om branding. Hun var rigtigt god til at komme ud til alle og være frisk og åben for alt. Jeg kunne godt lide hendes måde at fortælle tingene på ved at gå ned og tage nogle elever med i det, så det var mere virkeligt, forklarede Sabrina, som går på kontor med eux, inden hun fortsatte:

- Hun var også godt til at få alle til at holde fokus og holde målgruppen. Samtidig fik hun lidt humor ind i det, uden det var overdrevet.

Fik gode værktøjer
Også Mark, som læser på detail, mente, det havde været et spændende foredrag:

- Jeg fik en oplevelse af at skulle reflektere over mig selv i mange forskellige situationer og udfordringer - samt en række gode og konkrete værktøjer.

line sander fra supplement2

- Foredraget er relevant for alle, der skal have med marketing, salg og service at gøre. Man får nogle konkrete redskaber og eksempler på, hvordan man griber branding an som koncept. Samtidigt får man også nogle humoristiske bud på, hvordan det ikke skal praktiseres, lød det fra Mark.