André har altid villet være murer


I Vestsjælland er erhvervsuddannelse i rivende fremgang i disse år - både mht. antallet af elever og i antallet af faglærte i job. Der er således sket en stigning i søgetallet til erhvervsuddannelserne på EUC Nordvestsjælland på hele 7% i år.

Godt samarbejde med kommuner og virksomheder
Det hænger både sammen med, at de unge har fået øjnene op for de mange muligheder ved at tage en erhvervsuddannelse, og med, at der er et godt samarbejde med os som skole, kommunen og virksomhederne.

- Vi har tilrettelagt vores uddannelser, så de passer til det erhvervsliv, der er i den pågældende kommune. Det kan de unge godt se er attraktivt, forklarer direktør for EUC Nordvestsjælland Steffen Lund i et interview med TV ØST, som også har talt med to af vores murer-elever - André Nielsen og Mikkel Christensen.

- Jeg har valgt at tage en erhvervsuddannelse, fordi jeg ikke er så god til bare at sidde på en stol og den slags. Derfor er det rart at kunne komme ud at arbejde i den frie natur, lyder det fra Mikkel til TV ØST.

Har altid villet være murer
Også André nyder at læse til murer. Noget, han aldrig har været i tvivl om, at han skulle.

- Jeg har altid gerne villet være murer. Lige siden jeg var helt lille. Min storebror er nemlig murer, og der har jeg set, hvor fedt det er, slår han fast og kommer med en klar opfordring til de unge, der måske går og overvejer at tage uddannelsen til murer:

- Hvis du vil være murer, skal du komme herned. Det er fedt!

Se hele indslaget i TV ØST her (starter ved 5:55):