Isolatører med til EM i Skills

I januar 2018 vandt Patrick Jørgen Nielsen DM i Skills som teknisk isolatør. Nu er han draget til EM sammen med Nikolaj, som også er færdiguddannet teknisk isolatør.

180516 isolatører thumbs up web
Fra venstre er det Patrick og Nikolaj.

Skal op mod Europas bedste
Her skal de to stærke faglærte dyste mod tekniske isolatører fra lande rundt omkring i Europa og vise, at det ikke kun er i Danmark, de er blandt de bedste.

Konkurrencen løber fra 15. - 18. marts 2018 og foregår i Køln, hvor Patrick og Nikolaj er taget ned sammen med faglærer Theis Kulmbach. Efter at være blevet indlogeret i byen og være blevet præsenteret for, hvordan konkurrencen foregår, kunne de slappe lidt af tirsdag, inden det onsdag for alvor gik løs med første del af konkurrencen.

Her gik Patrick og Nikolaj uimponerede til sagen og nåede det, de skulle nå, selvom der undervejs opstod småproblemer, som de ambitiøse tekniske isolatører ikke selv var tilfredse med. Men presset er også stort til denne intenationale konkurrence, og eleverne kan nu se frem til torsdag, hvor de igen skal knokle løs.

180516 isolatører arbejder web
Fuld koncentration på arbejdet.