Den 31. august var en særlig dag her på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Syv af vores dygtige elever afsluttede deres uddannelsesforløb og kan nu med stolthed kalde sig personvognsmekanikere.
Alle eleverne præsterede flot til deres svendeprøver. Men én elev, Alexander Keller Sørensen, gjorde et særligt indtryk. Hans engagement, dedikation og villighed til at hjælpe sine medstuderende blev bemærket af vores faglærere, Kaj og Jesper. Som en anerkendelse af Alexanders indsats blev han indstillet til Holbæk Håndværker og Industriforenings legat. Ved svendeafslutningen blev han hædret med et legat på 8.000 kr. sammen med sit velfortjente svendebrev.
Vores faglærere udtaler om Alexander: “Han har konstant vist en bemærkelsesværdig passion for sit fag og har altid været klar til at støtte sine medstuderende. Han er et sandt forbillede for holdet og er højt værdsat af både kammerater og undervisere.”
Fra hele skolens side vil vi gerne sende et hjerteligt tillykke til alle vores nyuddannede personvognsmekanikere. Vi jer ønsker alt godt i jeres fremtidige karriere.
På det første billede:
Bilen: Aston Martin V8 Vantage S 436 HK
Bagerst fra venstre:
Alexander Keller Sørensen Brdr. Clausen Automobiler A/S
Jonas Hedengran Sørensen T.T. Auto, Mørkøv ApS
Dion Misheck Masukume Mh Auto v/Mikkel Hermansen
Jonas Christensen Auto 5 ApS
Jonas Wolfsberg Haxholm Odsherreds Bilcenter ApS
Faglærer Jesper Munk Budde
Forrest fra venstre:
Faglærer Kaj Johannesen
Emil Dam Bin2bil A/S
Sebastian Jon Skovby Vejlebo & Larsen ApS