Vi mangler en praktikkonsulent til vores online uddannelser. Er det dig?

Bliv en del af Nordvestsjællands største uddannelsesinstitution og landets største udbyder af online merkantile grundforløb. Som praktikkonsulent kommer du til at bygge bro mellem onlineelever, undervisere og øvrige praktikkonsulenter. Som praktikkonsulent kan du gøre en forskel ved at sikre, at flere elever vælger og finder en relevant praktikplads. Vores elever bor i hele landet, så meget af arbejdet foregår online.

Primære opgaver:

  • Optimere elevernes praktikpladssøgning på grundforløbet.
  • Støtte og vejlede elever i udformning af CV og ansøgninger.
  • Sikre god overgang fra grundforløb til hovedforløb.
  • Generel vejledning i forhold til optagelse i skolepraktik samt kontakt til skolepraktikskoler.
  • Vejledning og EMMA vurdering af praktikpladssøgende elever.
  • Vejledning af elever om uddannelsesmuligheder.
  • Opsøgende indsats på elever som ønsker praktikpladssøgning, både under og efter grundforløbet.
  • Aktivt at opsøge virksomheder med henblik på at skabe praktikmuligheder og aftaler til vores elever.

Vi forventer, at du:

  • Er udadvendt, energisk, initiativrig og har humor
  • Er struktureret og omhyggelig
  • Har uddannelseskendskab
  • Kan spejle dig i mestre og elever og tale “deres” sprog
  • Ikke er sælger, men kommunikator
  • Har solidt IT-kendskab
  • Kan arbejde meget selvstændigt og online
  • Kan samarbejde med lærerne, eleverne og øvrige konsulenter på distance
  • Er repræsentativ for skolen.

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejde i spændingsfeltet mellem uddannelse og erhvervsliv.
  • Selvstændigt arbejde, hvor du samarbejder med mange forskellige kollegaer.
  • Varierende arbejdsopgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2017. Aflønning i lønramme 32 med mulighed for forhandling af tillæg.

Vil du vide mere om jobbet: Bruno Sørensen telf. 71 99 20 46 eller brus@eucnvs.dk

Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.