Bliv klogere på

Optagelsesprøver

Her finder du praktisk information samt datoer for optagelsesprøver.

Hvis du ønsker at starte på en af vores erhvervsuddannelser eller gymnasier, men ikke opfylder adgangskravene, kan du gå til en optagelsesprøve og/eller en samtale.

En forudsætning for at deltage ved optagelsesprøven er, at du først er tilmeldt en af vores uddannelser via www.optagelse.dk. Deltagelsen er altså betinget af, at du forinden har udfyldt den obligatoriske digitale ansøgning.

Erhvervsuddannelser

Niveauet på optagelsesprøverne svarer til kravene for at opnå karakteren 2,0 i folkeskolens 9.- klasseprøver i henholdsvis dansk og matematik. Prøverne er skriftlige og varer to timer og bedømmes bestået/ikke-bestået. Du kan forvente svar på optagelsesprøven inden for 3 hverdage.

Uge 40

Øvegang: Torsdag 5. oktober kl. 10-12

Optagelsesprøve: Fredag 6. oktober

  • Dansk kl. 09-11
  • Matematik kl. 12-14

Uge 1 – 2024

Øvegang: Torsdag 4. januar kl. 10-12

Optagelsesprøve: Fredag 5. januar

  • Dansk kl. 09-11
  • Matematik kl. 12-14

Uge 12 – 2024

Øvegang: Torsdag 21. marts kl. 10-12

Optagelsesprøve: Fredag 22. marts

  • Dansk kl. 09-11
  • Matematik kl. 12-14

Optagelsesprøven bliver afholdt på:
EUC Nordvestsjælland afd. Holbæk
Absalonsvej 20
4300 Holbæk

Du skal møde op i forhallen, hvor du vil blive hentet. Det er vigtigt, at du kommer til tiden, så vi kan nå at introducere dig ordentligt til prøverne.

Øvegang betyder, at du kan komme og øve dig på at gå til optagelsesprøve. Her får du mulighed for at se et prøvesæt og vi guider dig i, hvordan du kommer bedst igennem prøven. Du får set lokalerne, hvor prøven foregår og hilst på dem, der afholder prøven. Du skal ikke tilmelde dig denne dag, men bare møde op

For at bestå dansk skal du opnå mindst 21 point i læsning og mindst 21 point i retskrivning, mindst 6 point i skriftlig fremstilling og desuden skal du have 50 point i alt.

For at bestå matematik skal du opnå 10 point ud af 20 mulige.

Se eksempler på prøverne her:

Gymnasiale uddannelser

Optagelsesprøven er en centralt stillet skriftlig prøve i fagene: dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Du har i alt 4 timer til prøven. Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du besvarer opgaverne, og hvor lang tid du bruger på opgaverne i hvert fag.

Prøven bedømmes med bestået eller ikke-bestået. Optagelsessamtalen afholdes, når resultatet af optagelsesprøven er klar.