I fredags var to af vores elever fra Processkolen til DM for transportlærlinge på ZBC Slagelse. Her dystede landets dygtigste lager- og chaufførlærlinge mod hinanden i forskellige discipliner.

Det blev til 2 flotte pokaler – én til Pernille, som fik en 1. plads i varesalg og en 3. plads i teori og én til Christian, som fik en 1. plads i manøvrering i langgods og en 3. plads i varesalg.

Om mesterskabet

Mesterskabet er opdelt i en kategori for chaufførlærlinge og en kategori for lagerlærlinge. Hver kategori består af en række øvelser, som tager udgangspunkt i de kvalifikationer, som lærlingene bliver undervist i på uddannelserne.

For lagerlærlinge indeholder mesterskabet blandt andet teoriprøve, manøvrering af langgods med gaffeltruck, præcisionskørsel med gaffeltruck, varesalg med plukning & klargøring af paller.

For chaufførlærlinge indeholder mesterskabet blandt andet, teoriprøve, præcisionskørsel med forvogn, hænger, trækker & sættevogn, lastfordeling med gaffeltruck og sikring af last & mobile kranarbejde.

Mesterskabet afvikles af Transporterhvervets Uddannelser (TUR).

Læs mere om mesterskabet her.