I starten af oktober fik vores lærlinge på maler, tømrer, murer og elektriker nogle oplevelser, de sent vil glemme.

Maleren Sofie, tømrerne Damian og William, elektriker Frederik, flisemurerne Viktor og Kenneth samt murerne Mikkel og Liv havde nemlig kvalificeret sig til regionsmesterskabet indenfor deres fag.

Flotte præstationer
Her leverede de alle stærke præstationer i kampen om billetter til DM i Skills 2023. På en bestemt tidshorisont skulle de løse en faglig opgave, mens de var oppe imod andre dygtige lærlinge fra andre erhvervsskoler.

Og her endte det med, at flisemurer Viktor løb med sejren i sit fag efter et brag af en præstation, hvor han bare viste, hvor murstenene skulle sættes.

Stort tillykke til Viktor! Og godt kæmpe til vores øvrige deltagere!

Flere regionsmesterskaber
I de kommende uger vil der finde regionsmesterskaber sted i flere fag – smed og struktør i uge 42 – og her vil vi naturligvis følge vores lærlinge tæt og krydse fingre for, at de kan stille sig øverst på podiet.