Sjov, leg og sammenhold

Traditionen tro afsluttede GF1’erne første uge på deres nye uddannelser med en masse sjove og udfordrende aktiviteter på skolen.

Lærerene havde forberedt forskellige sjove, kreative og udfordrende aktiviteter som eleverne skulle gennemføre. I nogle af aktiviteterne gjaldt det om at samarbejde som et team, hvorimod andre aktiviteter udfordrede elevernes balance, præcision og viden om de forskellige erhvervsuddannelser. Alle aktiviteter havde dog til formål at ryste eleverne godt sammen og få opbygget gode sociale fælleskaber, samtidig med at de har det sjovt.

Aktiviteter, aktiviteter, aktiviteter…

Eleverne skulle gennem en madsstafet, hvor de skulle rangordne forskellige madvarer på baggrund af kalorieindhold.

Dernæst skulle eleverne gennem en udfordringsbane med en bakke fyldt med vandglas i hånden og dykkerbriller på. Her gjaldt det om at have en god balance og fokus for at kunne gennemføre udfordringsbanen og slutte af med at servere glassene fyldt med vand.

Så skulle eleverne slå søm på tid, og derefter gennem en Kahoot om de forskellige erhvervsuddannelser samt en teamøvelse, hvor de skulle samarbejde og hjælpe et teammedlem med at drikke vand.

Det er kun første del af aktiviteterne. I næste uge har står lærerene nemlig klar igen med endnu dag fyldt med leg og en masse sjov.

2019-08-19T08:22:09+00:0016 august, 2019|