Opdateres løbende
Uge 40. En uge, vi på EUC Nordvestsjælland glæder os til hele året.
Her får vi nemlig fra mandag til og med fredag besøg på vores afdeling i Holbæk af op imod 1000 elever fra 8. klasser i Holbæk og Odsherred Kommune.
God stemning hele dagen
De skal dyste mod hinanden i den årlige Skills Stafet, hvor de på grupper skal prøve forskellige erhvervsuddannelser af og ud i alt fra at skifte dæk på en bil til at lægge rør-puslespil og sætte tegltag.
Det plejer ikke at gå stille for sig, og det gjorde det heller ikke på første dag, hvor eleverne mødte spændte ind, og der var både smil og grin fra start af.
Dagens hurtigste gruppe
Hele dagen igennem var de godt 250 første elever rundt på de mange poster for at dyste på tid. Hver dag skal der nemlig findes én vindergruppe – den gruppe med den hurtigste tid sammenlagt for dagen.
Herunder kan du se vinderne fra de forskellige dage.
Mandag: Frederikke og Malou fra 8.a og Gwan fra 8.b på Fårevejle Skole

Fra venstre er det Frederikke, Malou og Gwan.
Tirsdag: Frederik, Emma, Karina og Lui fra 8.s på Stenhus Kostskole

Fra venstre er det Frederik, Emma, Karina og Lui.
Onsdag: Izabell, Christian og Caroline fra 8.b på Skovvejens Skole afd. Jernløse
Torsdag: Lua, Louise, Jasmin og Julie fra 8.a på Sejergaardsskolen.
Fredag: Casper, Marcus, Adam og Mathilde fra 8. klasse på Fårevejle Fri- og Efterskole.
Som afslutning på ugen kåres den samlet set hurtigste gruppe, som skal til DM i Skills i det nye år i København.