Skvulp-festival 2019

Som noget nyt deltog vi i dette års Skvulp-festival, hvor vi ved Holbæk Kystlivscenter havde stillet en bod op. Her blev der under festivalen langet rigtig mange popcorn-bægere over samt småkager, bagt af vores kokkeelever, som de besøgende selv kunne dekorere.

En af de helt store attraktioner viste sig dog at være vores medbragte Blide, som en af vores tømrerelever har lavet op til hans deltagelse i DM i Skills 2019. Det blev noget af en samtalestarter, også selvom den dog ikke kunne demonstreres.

Det var et par hyggelige dage, med rigtig mange besøg og glade mennesker.

Tak til alle jer, der kom forbi vores lille stand.

2019-06-12T09:30:18+00:00