På EUC Nordvestsjællands afdeling i Audebo fik seks af skolens stilladsmontørelever fredag 1. juli 2022 overrakt deres svendebreve og stilladsmontørbælter som tegn på at de nu har bestået den endelige og sidste prøve – svendeprøven.

Blandt de seks dygtige stilladsmontører var også at finde den første kvindelige stilladsmontør i Danmark, Freja Thorup Kristiansen fra Stillads Kompagniet, der bestod med udtalelsen ”særdeles veludført”, som er den højeste anerkendelse, der gives inden for stilladsbranchen og som er meget sjælden at modtage.

Derudover fik tre af de andre elever anerkendelsen ”veludført” og to fik ”udført”. At der gives så høje anerkendelser, er meget sjældent, men dog fuldt fortjent i dette tilfælde.

Skolen ønsker dem alle et stort tillykke.

Fra venstre er det:
  • Gert Christensen, Jerslev Stilladsservice A/S – stillads.dk (veludført)
  • Thor Dausel, Norisol A/S
  • Stefan Skov Larsen, Jerslev Stilladsservice A/S – stillads.dk (veludført)
  • Paw Rico Sørensen, Jerslev Stilladsservice A/S – stillads.dk
  • Lucas Makholm Bonne Nielsen, VK-stillads ApS (veludført)
  • Freja Thorup Kristiansen, Stillads Kompagniet (særdeles veludført)