Skills Butik Høng har slået dørene op, og der vil i løbet af året vises forskellige ”skills” i butikken. Onsdag 5. maj 2021 indtager tandklinikassistentuddannelsen fra EUC Nordvestsjælland butikken i Høng fra kl. 9.00 til 14.00.

I dette tidsrum kan man komme forbi butikken og få en snak med tandklinikassistent-faglærerne fra EUC Nordvestsjælland og nogle af eleverne på uddannelsen.

Dorthe Karin Petersen, tandklinikassistent-faglærer på EUC Nordvestsjælland, fortæller:

– Vi glæder os utrolig meget til at skulle stå i Skills Butikken og fortælle borgenerne i Kalundborg om alt det spændende som tandklinikassistentuddannelsen har at byde på.

Berit Graakær Pedersen, som også er faglærer på EUC Nordvestsjælland, supplerer:

– Det er en uddannelse med mange alsidige jobfunktioner, der giver en spændende hverdag, hvor to dage ikke er ens. Man har mange selvstændige arbejdsopgaver, og så møder man mange forskellige mennesker i hverdagen på klinikken.

Der er stadig ledige pladser på tandklinikassistentuddannelsen, så hvis man finder ud af, at uddannelsen er lige én, under ens besøg i butikken i Høng, så kan man starte på uddannelsen til august 2021 på EUC Nordvestsjælland.

Skills Butikken ligger på Hovedgaden 32 i Høng.

Læs mere hos tv-kalundborg.dk.