Onsdag den 16. november inviterede Ungdommens Uddannelsesvejledning i Kalundborg Kommune og Kalundborgegnens Erhvervsråd til Uddannelsesmesse i Kalundborg Hallerne.

Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser var repræsenteret med uddannelser fra Allikelund Gymnasium, Processkolen samt udvalgte uddannelser fra EUC Nordvestsjælland i Holbæk og Audebo.

Først på dagen deltog alle kommunens 8.- , 9.- og 10.-klasser, og fra kl. 14 var messen åben for alle.
På messen kunne de møde andre unge, som har valgt uddannelse og karriere lokalt på en af NEG’s skoler.

Et af formålene med messen er blandt andet at oplyse alle de unge, om alle de virkelig mange muligheder Kalundborg Kommune rummer, når det kommer til uddannelse. Og derudover kunne de også blive klogere på, hvordan en hverdag ser ud hos lokale virksomheder.

For de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, var det også muligt at tale med repræsentanter fra SDU, Professionshøjskolen Absalon, Maskinmesterskolen, DTU samt Arkitektskolen og Zealand.