Vi mangler undervisere til EUX Online. Er det dig?

Brænder du for undervisning, og har du flair for digitale teknologier? Oplever du en glæde i at se andre lykkedes, og er du en god teamplayer? Så er det dig, vi har brug for som lærer på EUC Online. Vi er på udkig efter dygtige og engagerede undervisere, der vil være med til at videreudvikle Danmarks bedste onlineuddannelser. Vi har brug for undervisere med fuld undervisningskompetence til vores EUX-forløb i følgende fag: Informatik B og/eller Virksomhedsøkonomi B

Du bliver en del af et team af yderst dedikerede kollegaer, der hver dag samarbejder om at gennemføre og udvikle undervisningen på EUD, EUS og EUX. Sammen med kollegaerne er du med til at skabe de bedste rammer for eleverne, så hver elev har de bedste muligheder til at udvikle sig og blive så dygtige som muligt.

Som underviser på EUC Online har du hjemmearbejdsplads, og du skal forvente at have fleksible arbejdstider, der også kan være placeret aften og weekend. Vi arbejder ud fra den holdning, at vi er til rådighed for eleverne.

Om jobbet:

  • Du skal varetage undervisningen i ét af ovenstående fag op til A-niveau
  • Du skal planlægge og tilrettelægge undervisningen, så den inddrager viden fra erhvervsuddannelserne
  • Du skal følge op på elevernes studieaktivitet
  • Du skal være opmærksom på elevernes trivsel og faglighed
  • Du skal samarbejde med kollegaer om at udvikle EUX-uddannelsen, så den fortsat er en attraktiv uddannelse for unge med ambitioner
  • Du skal derfor også varetage andre arbejdsopgaver – kontaktlærer, undervisning på C-niveau osv.

Vi tilbyder dig: 

  • at blive en del af en dynamisk arbejdsplads med super engagerede kollegaer
  • at blive en del af den spændende udvikling af EUX-uddannelsen i et team af undervisere med forskellige faglige baggrunde
  • positive og konstruktive kollegaer med fokus på kvalitet hver dag
  • gode muligheder for at nytænke og udvikle dine faglige kompetencer

Om dig: 

  • Du har en akademisk baggrund på kandidatniveau i det aktuelle fag
  • Du har gennemført pædagogikum
  • Du har mod på at tænke dit fag i nye rammer
  • Du kan omsætte teori og læring til praktisk undervisning
  • Du kan samarbejde, men har også en høj grad af selvstændighed
  • Du brænder for eleverne og har deres faglighed og trivsel i fokus 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, men kan også være deltidsansættelse. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 15. august 2020 senest kl. 12.00 med tiltrædelse senest 1. oktober 2020.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset køn, alder og etnicitet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning